Igennem tiderne har der været meget kritik af den mad der serveres på de danske plejehjem – jeg har nu flere gange spist i Holmegårdsparkens Plejehjems café – og maden er fortræffelig!
I caféen er der plads til 85 spisende gæster, men mange tager også der mad med hjem som “Take away”.
Caféen ligger i en ret ny bygning, der ikke er mere end 2-3 år gammelt, at dømme ud fra lokalernes meget flotte tilstand. Bygningen er selvsagt meget ældrevenlige, med brede døre og nemme adgangsveje.
Midt i caféen har man sat et langbord op, hvor husets faste stamgæster mødes og spiser sammen -faktisk ret hyggeligt.
I caféen serveres der, frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad.
Til aften er der to varme retter (i to størrelser), suppe og dessert. Faktisk er det overraskende billigt at spise der – en stor portion mad koster i omegnen af 65 kr., og der er nok til at mætte en voksen mand.
Jeg kan varmt anbefale et besøg i caféen, du finder den her: Ordrupvej 32, 2920 Charlottenlund
Læs mere om caféen på Holmegårdsparkens Plejehjem