At tage det offentlige skulle gerne være en rolig fornøjelse, hvor man føler sig tryg og godt tilpas, men som fast pendler kan det være en oplevelse man godt kunne være foruden. Selvom jeg har bil, og snildt kunne tage den på arbejde hver morgen, så vælger jeg alligevel at tage linje 150S fra Lundtofte til Nørreport St. – en oplevelse jeg nogle gange godt kunne være foruden. Tit og ofte oplever jeg morgensure chauffører, chauffører der har “travlt” med at komme frem så de tilsidesætter AL god skik i trafikken og glemmer alle færdselslove – ofte tænker jeg “har de glemt det er levende mennesker de har med – og ikke svin?”. I dag da jeg skulle hjem, steg jeg ombord på bussen, med en af de faste chauffører, han vender ALTID ryggen til når der stiger passagere ombord på bussen, og derfor er jeg begyndt på ikke at vise mit pendlerkort – og jeg hilser heller ikke længere – men nu skal I hører lidt om turen, som jeg heldigvis overlevede. Bussen sætter igang med at sæt, som om at nogen var efter ham, den ældre dame der sidst var steget ombord nåede kun sædet fordi hun ikke kunne holde fast og nærmest blev kastet på plads. Så var turen ligesom startet. På turen fra Nørreport St. til Lyngby holder jeg lidt øje med chaufføren, og hans kørsel, som flere gange bød på overfart for rødt, flere hastighedsovertrædelser – det er nemt at mærke hvorvidt bussen kører 50 km/t eller 70 km/t. Flere gange slår chaufføren dørbremsen fra for at kunne komme hurtigere afsted – imens bussens døre er ved at lukke, men da han når Lyngby og jeg skal af (sammen med flere andre) når vi dårligt at få røven og vores rygsække med før end bussen var kørt og dørene lukket. De oplevelser jeg får med offentlig transport, kan sagtens få mig til at overveje bilen fremover – det eneste issue jeg har med at tage bilen er den håbløst dyre parkeringstarif på 36 kr. i timen

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.