Efter en lang valgkamp, kan jeg nu puste ud igen og have fokus på mit eget lokalområde – og der er rigeligt at få læst op på.

Siden Lars Løkke udskrev valget i starten af Maj-måned har mit fokus været på at hjælpe Simon Pihl Sørensen i folketinget med særligt fokus på annoncer og sociale medier – desværre lykkedes det ikke.

Nu skal jeg dog have mit fokus tilbage på lokalpolitik, for det har jo ikke stået stille imens. Jeg skal have læst op på de bassiner man ønsker placeret ved Lundtofteparken, jeg skal have læst op på byggeplanerne i Tracéet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen, Letbanen, Atlas-grunden og mange flere emner.

Selvom der er meget jeg skal have fulgt op på vil jeg stadig glæde mig over at Socialdemokratiet lokalt er det 2. største parti i Lyngby-Taarbæk og det største parti i Danmark.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.