Det er ingen hemmelighed, at der i Lundtofte-området skal bygges en masse nyt – første skud på projektet står nu klar.

I den sydlige ende af Lundtoftegårdsvej i Lyngby har Formula Gruppen opført et nyt og moderne domicil. Jeg synes faktisk at det færdige projekt er både unikt, særpræget og giver løft til området der senere skal huse et hotel ved siden af.

Der er ingen tvivl om, hvor jeg og andre med drengedrømme kommer til at holde til i den kommende tid – men jeg får aldrig sådan en bil – jeg er nemlig helt tilfreds med min UP!

Bygningen er udført med fokus på bæredygtighed som lavenergibebyggelser. Huset er bl.a. udstyret med solceller og grønt tag, ligesom der på grunden er etableret regnvandsbede og senere kommer beplantning med træer.

Den 8500 m2 store bygning indeholder showroom, kontorer og en lækker grøn tagterrasse. Bilhuset er præget af åbne glasfacader, som henvender sig til forbipasserende med udstilling af biler.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.