Coronavirus/COVID-19: Tak til alle der holder samfundet igang.

Du har helt sikker oplevet at samfundet er sat i stå, senest har statsministeren bebudet, at de danske grænser lukkes fra lørdag kl. 12:00 og foreløbigt fire uger frem. Jeg synes vi bør sende en tak til alle de får samfundet til at fungere.

Sundhedsvæsenet, brandvæsen, politi, butiksansatte, godschauffører, buschauffører, frivillige, militæret, hjemmeværnet og sikkert mange andre, skal have en stor tak for deres indsats i disse tider.

Jeg vil gerne opfordre dig til ikke at hamstre når du gør dine indkøb – der er varer til os alle, og vi har ikke hungersnød. Husk at smile til dem du møder på din vej, dem der er på arbejde gør hvad de kan, men må også passe på sig selv.