Lundtofteparken er et skønt sted at bo, men desværre skal vi ikke kigge særlig lang for at finde nedbrændte bygninger og grunde hvor rodet har hobet sig op. Spørgsmålet er: Kan vi eller kommunen gøre noget? – det vil jeg undersøge hos den ny-valgte formand for Teknik- og miljøudvalget i Lyngby-Taarbæk.   Østergaard: Det er efterhånden ved at være mange år siden, at bygningen på Lundtoftegårdsvej 127 brændte – kort tid efter at kommunen havde solgt grunden. For at være mere præcis, så brændte gården den 18. november 2013 klokken 2:30. Siden er der ikke sket noget på området – andet end der nu er flyttet en familie ind i nogle skurvogne, som ligeledes heller ikke pryder vores udsyn, og grundens tilstand skaber heller ikke ligefrem hygge. Læs mere om branden her Bjælkeagergård – kommunens ejendom Ved siden af den nedbrændte Østergård, der ligger Bjælkeagergård, en tilsyneladende nedslidt, kommunaltejet ejendom, med flere års forsømt vedligehold. Der er ingen tvivl om, at udsigten til “Landsbyen” kunne blive noget kønnere i det halvår hvor der ikke er blade på træerne, for den nuværende udsigt er da ret trist – og virkelig rodet. Vi har tidligere hørt fra Borgerforeningen i Lundtofte, at Lundtofteparken burde åbne mere op mod “Landsbyen” – et forslag jeg ALDRIG kommer til at stemme for, så længe udsigten er som den er med rodede grunde og en kontorbygning i baggrunden – et ja kan komme på tale hvis “Landbyen” gjorde noget for at skabe noget pænt at kigge på. Jeg har den 20. januar 2018, skrevet til Sigurd Agersnap (F), formand for Teknik- og Miljøforvaltningen, for at hører hvad udvalget vil gøre for at skabe pæne forhold på de to grunde, samt for at hører hvad vi borgere kan gøre. Opdatering 1: Sigurd Agersnap (F) har meddelt, at han vil undersøge sagen hos forvaltningen og vende tilbage med svar herefter. Opdatering 2: Forvaltningen har svaret – du kan læs mere i indlægget Det udsyn har beboerne i Lundtofteparken – Kommunen svarer

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.